Det gør ondt helt derinde, hvor der ikke før for et par måneder siden aldrig var nogen der var nået ind. Mit inderste kun få får lov til at opleve, fordi jeg er bange for at blive såret - som nu - er såret så dybt at det føles som om det ikke kan fikses igen. Jeg kan ikke græde, være sur, eller gal på nogen af dem, for jeg vidste jo inders inde at det ville ske på et eller andet tidspunkt.
Hun var en af mine bedste veninder - han var min kæreste.
Hvordan kan man gøre sådan noget mod en man virkelig holder af? Jeg ville aldrig, ALDRIG, kunne gøre det.
Og det er nærmest det der sårer mig mest. Hvis jeg virkelig betød så meget for dem som de sagde hvordan kunne de så gøre det mod mig?
Jeg ved ikke hvordan jeg skal kunne tilgive dem, men jeg kan heller ikke give slip. Det hele føles håbløst, jeg kan ikke se hvordan jeg klarer mig gennem det her lige nu. Der er et stort sort hul under mine fødder, og jeg kan ikke se hvordan jeg kan undgå at falde ned i det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar