- eller skal det være kærlighed til en speciel person, som man giver alt den kærlighed man har i sig, og som når man går fra hinanden, bliver så knust at man nærmest ikke kan rumme det?
- jeg forstår det ikke. Jeg har kun været forelsket et par gange og jeg ved hvor svært det kan være at være håbløst forelsket i en, som man inderst inde godt ved ikke har de samme følelser for en selv. Jeg ved hvor svært det er at komme over det, både af egen erfaring, men også fra hvad andre folk har fortalt mig..
- Men den følelse jeg har inden i mig lige nu, er ikke ligesom den plejer at være. Jeg plejer bare at falde for en der ikke har de samme følelser for mig. Og så plejer jeg at rende rundt og prøve at komme over ham..
men nu - right in this moment - har jeg det helt anderledes.. Jeg er ikke den der tager initiativet, det er ham. Det er ikke mig der render rundt og prøver at komme i kontakt med ham, det er også ham..
og jeg ved ikke hvordan jeg skal reagerer på det, for det er noget helt nyt for mig.. Også fordi det går så hurtigt, at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre ved mig selv..
Jeg tror det er nok "filosoferende" for i dag, der kommer nok en fortsættelse..