Hvordan ville du reagere hvis du en dag vågnede op og opdagede at du virkelig havde brug for en til at holde dig i hånden. En til at holde om dig og sige at alt nok skulle gå og det hele ville blive okay igen, men den eneste person du nogensinde havde til at gøre sådan noget var væk?
Hvis det hele dit liv kun havde været den person og dig, og du ikke havde det forhold til nogen andre.
Er det det værd? At hvis du kun har en ven, så vælger alle andre du havde fra, for du har ikke brug for nogen andre end ham/hende. Alle dem der holdt af dig, holder stille og roligt op, for de vil altid i dine øjne være på 2. pladsen.
Jeg havde engang en der gjorde det. valgte mig fra frem for en anden, en der åbenbart forstod bedre og var mere ligesom ham, som bedre kunne sætte sig i hans sted.
Jeg savner ham, mere end noget andet. Men det er først gået op for mig nu. I mange år har jeg haft svært ved at binde mig til mine folk, og jeg har aldrig forstået hvorfor. Jeg har prøvet, og prøvet. Men der er ingen der er kommet tæt på mig siden.
Jeg er bange for at blive såret i en sådan grad som jeg blev dengang, men jeg har aldrig turdet sige det til nogen. Det er ude for første gang nogensinde nu. Jeg savner dig så uendeligt meget mere end du kan forestille dig.
