Smerte.

Det gør ondt helt derinde, hvor der ikke før for et par måneder siden aldrig var nogen der var nået ind. Mit inderste kun få får lov til at opleve, fordi jeg er bange for at blive såret - som nu - er såret så dybt at det føles som om det ikke kan fikses igen. Jeg kan ikke græde, være sur, eller gal på nogen af dem, for jeg vidste jo inders inde at det ville ske på et eller andet tidspunkt.

Hun var en af mine bedste veninder - han var min kæreste.
Hvordan kan man gøre sådan noget mod en man virkelig holder af? Jeg ville aldrig, ALDRIG, kunne gøre det.
Og det er nærmest det der sårer mig mest. Hvis jeg virkelig betød så meget for dem som de sagde hvordan kunne de så gøre det mod mig?

Jeg ved ikke hvordan jeg skal kunne tilgive dem, men jeg kan heller ikke give slip. Det hele føles håbløst, jeg kan ikke se hvordan jeg klarer mig gennem det her lige nu. Der er et stort sort hul under mine fødder, og jeg kan ikke se hvordan jeg kan undgå at falde ned i det.

No day but today!

Jeg har - som man ved hvis man har læst mine tidligere indlæg - gået på efterskole i år, altså 2011/2012.

Det har været et ubeskriveligt år, der har rykket mine grænser i livet, og ændret mit syn på mit liv.
Jeg har gennem dette år lært at man skal leve livet en dag af gangen, og at man skal prøve sine grænser af inden det er for sent.
     Jeg har personlighedsmæssigt ændret mig virkelig meget.
Jeg er gået fra at være en lille uskyldig pige, der aldrig havde prøvet at gøre noget forkert, og aldrig havde oplevet noget ungdommeligt, til at have prøvet næsten alt, og set det fede ved ordsproget - "man er kun ung én gang".
      At få lov til at opleve det vidunderlige begreb efterskole, er noget kun ganske få i verdensbefolkning får glæden af at opleve. Men dem der gør vil give mig ret i at det er noget af det største man som ung kan få lov til at opleve.
     Mange mennesker siger et efterskole år udvikler et menneske ligesåmeget som 7 almindelige år, og det vil jeg med beslutsomhed i stemmen give dem ret i.

Der er ingen ord i verden der kan beskrive mit efterskole år. Det har bragt mig; Mod på livet, venskaber der varer ved, Kærestesorger, kærlighed, Rykket mine grænser, det har lært mig at sætte pris på livet, og at nyde øjeblikket mens det er der.

ØU 11/12 har forandret mig forevigt, og intet/ingen kan forandre mig tilbage. Jeg er blevet et bedre menneske pga. dette år. Og for det skal alle medvirkende have en stor tak. Hvis det ikke havde været for jer ville mit efterskole ikke have været så helt igennem perfekt. Tak.

Love, love, love...

Ham den dejlige fra et tidligere indlæg og jeg har endelig taget os sammen og er blevet kærester.. Det er efterhånden et stykke tid siden, men der er sket så meget her på det sidste med, skoleafslutning på det bedste efterskoleår i mit liv, og Nibefestival.

Han er vidunderlig. Intet mindre, og jeg kunne ikke have ønsket mig en kæreste så perfekt - som skabt - for mig, som han er. Han var en af mine bedste venner inden det gik videre og blev til mere end det, og de fleste ved jo at venskab - som oftest - fører til et perfekt forhold.

Ja selvfølgelig har der været nogen op- og nedture men hvornår er der ikke det i et forhold, og jeg ved -inders inde - at hvis der ikke var det i vores forhold, ville jeg syntes det var kedeligt. 

Nå men videre til hvad der ellers er sket i mit liv.

Det har været skoleafslutning på min efterskole, og det var nok noget af det hårdeste jeg nogensinde har oplevet. Aldrig i mit liv har jeg grædt så meget. Og hvis man tænker sig om, er det egenligt virkelig dumt at græde over det, for dette år har bare været starten på et langt venskab med de fleste af de mennesker! 

Jeg elsker dem alle for at have sat et aftryk på mit 1. efterskole år og jeg skylder dem en stor tak for at have gjort det så fantastisk! 

Her for et par dage siden var der Nibefestival 2012. Nok noget af det fedeste jeg i mig liv har oplevet!!! Så meget musik, druk og så mange mennesker samlet på et sted at det umuligt kunne have været bedre end det var... 

Jeg var til en masse fede koncerter, fik en MASSE alcohol indenbors og mødte en masse übercool mennesker så jeg kunne ikke have ønsket mig en federe slutning på mit efterskole år og en federe start på en god sommer...

Der kommer en indlæg om ikke så længe om den sidste tid på ØU, men dette var hvad jeg havde for nu, til jer gæve gutter og gutinder! 

>> Se ya later, alligators!!! <<

Vent nu bare lidt..

Livet går sin gang, alle bliver ældre, klogere, mere sikre på fremtiden. Selv mig. Men hvad hvis jeg ikke er klar til at bevæge mig fremad? Hvad hvis jeg bare gerne vil fryse tiden og blive her, bare lidt endnu, lidt længere. Jeg vil ikke fremad. Det må ikke slutte. Men det gør det, det hele slutter om 11 dage.

ØU 11/12 - du vil altid være en del af mig, og jeg vil aldrig glemme de ting, jeg har oplevet, og de ting der er ændrede ved mig pga. dig.
- Tak for alt.

Kærlighed ved første fald..

Jeg er forelsket.. Det er ingen bedre måde at sige det på..  end.. Alt er perfekt for tiden!
Har den mest vidunderlige dreng i verden der også kan li mig, De bedste veninder der er til at stole på og som aldrig ville gøre noget for at såre mig bevidst og Min familie støtter mig 100 % i alle mine beslutninger..

Der er intet der kan pille mig ned fra den lyserøde sky lige nu, alt er som det skal være, og alle er glade!

Mit efterskole år slutter om 3 uger, og det er skrækkeligt at tænke på, for det har været det bedre år i mit liv! Der har været op- og nedture, men det kan ikke beskrives på andre måder, end fuldstændig overdådigt fantastisk, og jeg vil aldrig i mit liv glemme alle de mennesker der gennem dette år har været med til at gøre det så perfekt som det er. Alle har været med til at sætte et aftryk på året, og til det skal i alle have en stor tak! jeg er jer evigt taknemlige!

Men peace out, love you all!
jeg vil ned og se hvad ham den dejlige laver ;)

Som sædvanlig..

Jeg er igen faldet for en vidunderlig dreng. Men til forskel fra sidste gang kan jeg faktisk se at det går fremad. lige her for lidt siden skrev han det her til mig: "Jeg...øh...Elsker dig fordi du er dig? Ja!!! <3 Det er det jeg gør!" og hvad kan gøre en pige mere lykkelig end sådan en besked lige inden man går i seng? Ja det kan jeg sku ikke svare på.
    Han gør hvad jeg gerne vil have en dreng gør for mig. Viser omsorg, viser kærlighed, og vigtigst af alt, holder af mig som jeg er. Hvilket der ikke er mange der gør.
    Det eneste der kan få mig ned fra alle de lyserøde skyer er Vibe. Hende fra sidste indlæg. Hun er bange for at jeg, hvis det bliver til mere mellem mig og ham, vælger hende fra til fordel fra ham. Og jeg kan sige så mange gange jeg vil at det ville jeg aldrig gøre, men hun tror ikke på mig. Hendes bedste veninde fra før efterskolen gjorde det mod hende, og det har efterladt et ar som vil sidde der forevigt. Men jeg ville aldrig gøre sådan noget, ikke mod hende i hvert fald.

Men jeg holder virkelig meget af ham, og jeg vil bare gerne - som så mange andre forelskede - tilbringe så meget til så muligt med ham. Og det forstår hun godt - siger hun - men jeg tror hun tror at jeg vælger fra når jeg er sammen med ham. Jeg elsker hende, men holder også meget af ham, og det er svært at finde en mellemting mellem det hele.. Jeg er fortvivlet - midt i lykken - som altid.

Tanke 1# del 2

Efter lang tid er det gået op for mig at jeg endelig har fundet en der betyder ligeså meget for mig som ham fra sidste indlæg. Men til forskel fra sidste gang ved jeg at hende her aldrig vil gøre noget for at såre mig og aldrig vil efterlade tilbage med følelsen af intet at have og ingen lyst til livet.
Vi passer sammen som fod i hose, og jeg ved at uanset hvad der sker vil hun altid være der til at holde mig i hånden og få mig på fødderne når jeg falder.. Hun er hvad der ligenu holder mig oppe fra det store hul der er under mine fødder. Hun ved ikke det er der, og det behøver hun heller ikke. Ikke endnu.
Men jeg ved at alle mine bekymringer om at der ikke er nogen der vil huske mig og at jeg ikke betyder noget for nogen ikke passer mere. Hun er der. Gennem alt. Gennem livet.

Vibe, du er den bedste, og jeg vil aldrig glemme dig. Du er der gennem alt lortet i mit liv, så du fortjener æren af at have tilegnet dig et indlæg på min side.

Et dejligt indlæg om de skøre derhjemme

Henry hende der altid læser, og er den bedste opera sanger i verden!

Anna, hende der har vildt mange par højhælede sko og danser som den vildeste sexy bitch! 

De er noget af det bedste ved alt det derhjemme, og når det kommer til stykket vil de nok altid være dem jeg går til når der er noget tøserne skal vide...

Tanke #1

Hvordan ville du reagere hvis du en dag vågnede op og opdagede at du virkelig havde brug for en til at holde dig i hånden. En til at holde om dig og sige at alt nok skulle gå og det hele ville blive okay igen, men den eneste person du nogensinde havde til at gøre sådan noget var væk?
Hvis det hele dit liv kun havde været den person og dig, og du ikke havde det forhold til nogen andre.
Er det det værd? At hvis du kun har en ven, så vælger alle andre du havde fra, for du har ikke brug for nogen andre end ham/hende. Alle dem der holdt af dig, holder stille og roligt op, for de vil altid i dine øjne være på 2. pladsen.

Jeg havde engang en der gjorde det. valgte mig fra frem for en anden, en der åbenbart forstod bedre og var mere ligesom ham, som bedre kunne sætte sig i hans sted.
Jeg savner ham, mere end noget andet. Men det er først gået op for mig nu. I mange år har jeg haft svært ved at binde mig til mine folk, og jeg har aldrig forstået hvorfor. Jeg har prøvet, og prøvet. Men der er ingen der er kommet tæt på mig siden.
Jeg er bange for at blive såret i en sådan grad som jeg blev dengang, men jeg har aldrig turdet sige det til nogen. Det er ude for første gang nogensinde nu. Jeg savner dig så uendeligt meget mere end du kan forestille dig.

EFTERSKOLE

VI HYGGER UDENFOR                                    

DER HEPPES NÅR DER SPILLES KAMP        

NYDER DET UANSET VEJRET                        

ER TIL GALLA                                                  

UDTRYKKER VORES FØLELSER                  

SPILLER MUSICAL - MOULIN ROUGE         

OG TAGER PÅ SKITUR                                    

ØU - en gang i livet - altid i hjertet.

Personlighed

Er det ikke noget med at ens personlighed oftest skinner igennem til ens stil?
der er vist ingen tvivl om at jeg er en vaske ægte hippie, uredt hår med perler i og dreadlock's, tøj der ikke passer sammen, strech, og Piercing i ørene og næsen. Men det jeg tænkte på er om jeg så er sådan indeni, som jeg er udenpå. For jeg ved ikke helt hvordan jeg er indvendig... Men hvor tit ved man det når man er på min alder?
Så den menneskelige psyke er vel først færdigudviklet når man har prøvet en del. Når man har været igennem nok til at kende sine egne reaktioner. ikke?
Jeg forstår ikke min selv til fulde endnu, og det tror jeg ikke jeg kommer til at forstå før om mange år. der vil jeg kunne svare på en del af disse spørgsmål selv. Men nu indtil videre, vil jeg gerne have hjælp til at forstå det af andre mennesker.
Så please hjælp mig ved at svare på disse spørgsmål.. På forhånd tak!

Til ære for de hjemløse

Som man kan høre tideligere i mine indlæg herinde, går mit humør op og ned.. Og så op igen...
 men nogle gange glemmer man lidt at tænke på de mange hjemløse, forældreløse og resurseløse mennesker der er her i verden.. f.eks. De mange hjemløse på Danmark's gader, der lige nu kæmper for en plads på et herberg, for at kunne holde varmen og have et sted at sove i den her kulde..

Så dette indlæg er til ære for alle disse mennesker. Jeg må virkelig sige at det de går igennem er noget større end alt hvad jeg går igennem..

 "Dog, i forhold til hans er min ingen ringere skæbne,  han har på jorden sit liv, mig ejer Himmelen nu.  Han har på jorden sit liv, udsat for tusinde farer,  farer fra hav og fra land, farer fra Himmelen selv." 

-Tycho Brahe.

mhhh..

Denne sang indeholder så mange følelser, og den følelse man får i maven når man hører den er noget helt særligt som der ikke er meget musik der kan hamle op med!!
http://www.youtube.com/watch?v=lhQsJhWyFIk

Spiritisme

I denne uge har jeg projektuge. Vi har modsætninger som overemne, og som underemne har vi valg 

Videnskab - Spiritisme. Hvilket er et virkelig spændende emne, når man som mig er meget overtroisk og tror på alt det det er om spiritisme. 

Men vores emne får mig også til at sætte spørgsmålstegn ved et par ting. som f.eks. Er det dumt at tro på det når nu det virker så usandsynligt? & Hvor stor er chancen egentlig for at spiritisme er noget det virkelig eksisterer? 

jeg er forvirret - som sædvanligt - er jeg virkelig overtroisk? eller har jeg bildt mig selv det hele ind? 

læren om ånden, forvirrer min ånd!!!   

Jeg kan ikke få luft!

Hvad gør man når en af ens tætteste veninder sårer en så dybt at man har det som om man ikke kan få luft? at man aldrig kan komme sig over det?

Vi har snakket om det.. Hun har sagt undskyld.. Hun har forklaret det hele.. Men hvad skal jeg gøre? Jeg kan ikke accepterer det.. Hver gang jeg ser dem sammen, bryder jeg sammen, knækker indvendig, holder facaden udvendig... Ingen ved hvordan jeg har det, ingen forstår mig til fulde.. Hun gjorde det jeg aldrig havde regnet med nogen ville gøre mod mig.. hvad ville du gøre?

Endelig

Endelig er jeg tilbage på det dejlige ØU, med alle de vidunderlige skøre mennesker.. Efter 2 uger's ferie, var det sørme tilttrængt! Og alt er jo ligesom det plejer at være her oppe, selvom vi alle sammen har været hjemme..
          Jeg nyder at være tilbage, det gør jeg helt klart! Og intet siger spar to som den bedste og længste krammer EVER af den man kan li..  2 Vidunderlige dage er nu næsten gået og alt jeg kan sige er:

"lev mens du gør det elsk mens du tør det!"