Sådan er livet

Jeg fik den ikke.. Jeg fik ikke rollen i vores musical på skolen.. det er mega nederen, men sådan er livet jo, og man bliver nød til at se positivt på det hele, ikke?
Er det ikke det man skal?
- Jeg kan godt se at jeg er heldigt stillet i forhold til de andre på teater holdet.. Jeg var blevet udvalgt, til muligvis at kunne få rollen OG jeg endte jo med at få den anden største kvindelige rolle i hele stykket, så jo jeg er priviligeret..
 Men bare det at man har gået og sat sig op til noget i en uge, øvet, øvet og ØVET! Droppet skoleopgaver fordi jeg, hellere ville øve, så jeg havde en chance for at få rollen. Tager mig sammen til at overskride mine grænser, og gå til audition, foran to lærere og synge, hvilket jeg aldrig havde turde hvis det ikke var fordi jeg så gerne ville have den rolle.. Og så alligevel ikke få den, fordi min audition gik så dårligt, fordi jeg mistede min stemme dagen før og at jeg var så nervøs..

Jeg ved godt det her nærmest kun er brok, men det her er min tanke blog, og det her er hvad jeg tænker på lige nu..