Dette indlæg er til ære for de dejligste mest hjælpsomme piger på jorden!

Hjælp til den der behøver hjælp

Mange siger jeg tænker for meget på andre mennesker. På om de har det godt, og om jeg kan hjælpe dem på vej til glæde. Den samme glæde jeg så nemt for.
          Men jeg kan ikke gøre for det, at hjælpe andre er en del af min personlighed, en del af mit liv. Jeg kan ikke ændre det, selvfølgelig passer jeg på at jeg ikke glemmer mig selv, at jeg ikke glemmer mig selv i alle andre's ulykkelighed og sorg. Uanset hvad folk har af problemer, og uanset hvem det er vil jeg altid være der for dem, prøve at hjælpe dem igennem deres ulykke. Sorg.
          Når man har så let til lykke som mig, kan man ligeså godt prøve at hjælpe andre. Prøve at hjælpe folk igennem hvad de nu bliver nød til at komme igennem.

"Glæden er som et lys - tænder du det for andre, falder skinnet tilbage på dig selv."

Alt og intet

Der er 3 dage til vores elevfest, glæder mig fucking meget til at danse og drikke mig stiv med alle dem fra ØU! 

Der er 7 dage til juleaften, glæder mig vildt meget til rigtig at julehygge med min mor og min bror! 

&

Der er 14 dage til nytårsaften, glæder mig vildt meget til at fejre den og drikke mig stiv sammen med min bror og hans venner!

Alt i mit liv lige nu går ud på at se frem til et eller andet. Der er nærmest ikke noget jeg ikke ser frem til. F.eks. ser jeg rigtig, rigtig meget frem til at komme ud på ØU, til alle de dejlige mennesker imorgen, og så alle de andre ting, som jeg allerede har remset op...

Men:

for en uges tid siden, gik jeg ned med stress. tja.. så meget er der vel ikke at sige om det.. Alt blev bare for meget.

alle mine nærmeste veninder var kede af det over et eller andet. Jeg havde det dårligt med mig selv fordi jeg ikke følte at jeg var der nok for min far da han var indlagt, og jeg følte at jeg ikke hjalp mine veninder nok igennem deres problemer. Og oven i alt det andet, følte jeg at ham jeg var vild med ignorerede mig, og så havde jeg det som om, han havde dumpet mig til fordel for en af de andre på skolen...

så pga. alt det tog jeg hjem i et par dage og tænkte det hele igennem. Og det hjalp at komme væk fra det hele, og tænke det igennem.. 

Nu hvor jeg har set det udefra kan jeg jo godt se at jeg ikke kan gøre noget for mine veninder andet end at være der for dem, lytte til dem og trøste dem når de har brug for det.

 Min far skal jeg ikke have det dårligt med, for jeg skal lære at det ikke er mig der skal passe på min far, det er omvendt. 

Og sidst men ikke mindst så har han ikke dumpet mig, og han har ikke fundet en anden, den eneste grund til han ikke snakkede med mig var fordi jeg havde så travlt med at hjælpe alle mine veninder at han ikke syntes han kunne komme i kontakt med mig, og så er han bare blevet rigtig gode venner med hende den anden og der er ingenting i det så jeg har intet at bekymre mig om...

Jeg ved det her indlæg er langt, men jeg trænger til at komme ud med mine tanker, og det her er det eneste sted jeg kan gøre det... 

facts..

Vidste i godt at:

8 af de 9 bogstaver i Kærlighed, er Ærlighed..

det må jo ligesom være et hint til hvad der skal til for at kærligheden skal fungerer...

Sådan er livet

Jeg fik den ikke.. Jeg fik ikke rollen i vores musical på skolen.. det er mega nederen, men sådan er livet jo, og man bliver nød til at se positivt på det hele, ikke?
Er det ikke det man skal?
- Jeg kan godt se at jeg er heldigt stillet i forhold til de andre på teater holdet.. Jeg var blevet udvalgt, til muligvis at kunne få rollen OG jeg endte jo med at få den anden største kvindelige rolle i hele stykket, så jo jeg er priviligeret..
 Men bare det at man har gået og sat sig op til noget i en uge, øvet, øvet og ØVET! Droppet skoleopgaver fordi jeg, hellere ville øve, så jeg havde en chance for at få rollen. Tager mig sammen til at overskride mine grænser, og gå til audition, foran to lærere og synge, hvilket jeg aldrig havde turde hvis det ikke var fordi jeg så gerne ville have den rolle.. Og så alligevel ikke få den, fordi min audition gik så dårligt, fordi jeg mistede min stemme dagen før og at jeg var så nervøs..

Jeg ved godt det her nærmest kun er brok, men det her er min tanke blog, og det her er hvad jeg tænker på lige nu..

At vente

Jeg venter..
Jeg venter på at få af vide om jeg får hovedrollen i musicalen på min efterskole, OG jeg venter på at få en masse andre ting af vide.

Livet går sin gang

Jeg er stadig lykkelig, mere lykkelig end nogensinde før.. men det er ikke alle der har det på samme måde - mine veninder bliver sårede og jeg håber at de ved at jeg er der for dem og at de ved at uanset hvad der sker så kan de komme til mig og snakke med mig om det...